Musikken og billedkunsten i Karen Blixens liv og forfatterskab

 

Foredrag onsdag den 2. juni kl. 19 på Vejen Bibliotek
ved Dorthe Smedegaard

 

Karen Blixen Afrikansk pige På grund af Coronasituationen har vi valgt at flytte dette foredrag fra onsdag den 14. april til den 19. maj i håb om, at det til den tid kan gennemføres.

Magi og eventyr krydret med ironi og humor var karakteristisk for Karen Blixens skrivekunst. Allerede fra barnsben var det dog hendes glæde ved tegning og interesse for billedkunsten, som fik stor opmærksomhed i hendes liv. Det førte til en kunstuddannelse både i København og Paris. I galleriet på Rungstedlund hænger der tegninger og malerier fra hendes hånd, der viser talentet som tegner og maler, som hun havde arvet fra sin mors familie. Under opholdet i Afrika fik hun under svære omstændigheder malet en række portrætter af arbejderne på farmen, som havde svært ved at sidde stille som model, da de mente, at deres sjæl blev suget ud af billedet, hvis det kom til at ligne for godt.

Karen Blixen var ikke selv udøvende indenfor musikken, men hun brugte den som stemningsskabende element i samværet med mennesker, og især i samværet med digteren Thorkild Bjørnvig. Pladesamlingen er på 149 plader –– originale optagelser, som hun lyttede til på den gamle akustiske rejsegrammofon, hun havde fået af sin elskede, storvildtjægeren, Dennis Finch Hatton.

Under foredraget bliver der vist et udvalg af Karen Blixens malerier, kultegninger og pasteller samt afspillet eksempler fra samlingen på den musik, Karen Blixen holdt allermest af.

Dorte Smedegaard er foredragsholder og forfatter til biografien Vildfuglene om Carl Nielsens ungdomskæreste, maleren og forfatteren, Emilie Demant Hatt.
Blomsterakvarel Karen Blixens tjener Rejsegrammofon