THE ISLANDERS FOLKBAND - SKOTSK OG IRSK FOLKEMUSIK

 

 

 

Koncert med let anretning fredag den 8. marts kl. 19.30 på Knudepunktet.

Forsalg af billetter finder sted på museet fra d. 2 januar. Pris 200/250kr

 

Det er ikke første gang bandet besøger Vejen, så her er chancen for at genopleve gruppen.

 

The Islanders (øboerne) består af Chic Mclean fra øen Bute, Skotland og Poul Kelly fra Lincoln, England men med rødder i Galway, Irland. The Islanders optræder med og uden backingband. Denne aften vil bassisten/ guitaristen John Thomsen og percussionisten Sten Elten deltage i aftenens underholdning.

 

The Islanders Folkband spiller et forrygende potpourri af traditionel skotsk og irsk folkemusik. Deres optræden er krydret med glæden ved musikken, spontanitet og humor.

Repertoiret spænder over den traditionelle skotske/irske musik såsom The Corries og The Dubliners til den mere moderne, populære stil som Wolfstone, Runrig og U2.

 

På scenen mestrer The Islanders et hav af instrumenter som guitar, bodhran, mandolin, mandola, el - bas, mundharpe, sækkepibe, tværfløjte, bouzouki, tin whistles og bones. Bandet har med stor succes turneret i mange europæiske lande samt Marokko, USA, Thailand, Vietnam og Australien.

 

De har tillige spillet på en lang række spillesteder over hele Danmark og har kunnet opleves på Bogense-, Ravne Rock -, Bork Havn -, Tønder - og Strib festivaler.

The Islanders er i fuld gang med at planlægge en turné i Canada og Spanien. De har været flittige gæster i DR TV og i Go` Morgen Danmark på TV2. Ved særlige lejligheder optræder forskellige gæster med The Islanders.

 

The Islanders udgav deres debutalbum ”On the Rocks” i slutningen af 1999 og har efterfølgende udgivet ”High and Dry” i 2001, ”Live at the Queens” i 2002 samt ”Once Again” i august 2005. Følgende udkom en cd i 2016.